Aquafitness
Aquafitness
Energifyldt træning i vand, hvor du styrker hele kroppen med fokus på kondition, styrke og bevægelighed.
Få puls, styrke og bevægelsesglæde
Aquafitness er for alle, uanset alder og fysisk form. Træningen foregår i vores sportsbassin, som er 27 grader varmt og 2 meter dybt overalt. Det gør Aquafitness mere krævende end Aquagym, da den lavere temperatur og den større dybde stiller højere krav til kroppen og kræver mere energi for at holde sig i gang.
På holdet arbejder vi med hele kroppen og kommer omkring både styrke, kondition, balance og smidighed. Undervisningen er varieret, og vi bruger blandt andet aquabælter, håndvægte, bolde, svømmefødder og aquaorme – altid til energifyldt musik og med fokus på bevægelsesglæde.
Du bliver tilbudt et aquabælte, som gør det muligt for langt de fleste at deltage, også selvom bassinet er dybt. Vandets opdrift giver større bevægelsesfrihed og aflaster samtidig led og muskler, så du får en effektiv træning på en skånsom måde. Du kan forvente en time med energi, variation og glade instruktører.
Aquafitness
Energifyldt træning i vand, hvor du styrker hele kroppen med fokus på kondition, styrke og bevægelighed.