Vores udstyr

Dine træningsmuligheder

Cirkeltræning

Cirkeltræningen foregår i vores Nautilus-maskiner, hvor du træner på 10 forskellige maskiner. Maskinerne er enkle at bruge, så du nemt kan bevæge dig fra station til station.

Frivægte

I fitness finder du et godt udvalg af frivægte med håndvægte og skiver op til 25 kg, så du har gode muligheder for både klassisk styrketræning og øvelser med fri bevægelse.

Kredsløbsudstyr

Vores kredsløbsudstyr fra Life Fitness, Health One og Keiser giver dig gode muligheder for effektiv og varieret cardiotræning. Du finder også 3 særlige maskiner, der kan udfordre træningen på nye måder: Stairmax til trappetræning, Woodway The Curve til naturligt løb og Thorax-træner til skiløb og helkropstræning.

Funktionelt træningsområde

Vores funktionelle træningsområde byder på stativ og turfbane med slæde, så du kan udfordre dig selv med alsidig træning, hvor styrke, kondition og eksplosivitet går hånd i hånd.

Træn i fitness