Handelsbetingelser
Oprettelse af medlemskab
Ved oprettelse af medlemskab i DGI Huset Vejle accepterer du de gældende medlems- og handelsbetingelser samt vores privatlivspolitik. Se medlemsbetingelser her.
Dine medlemsoplysninger
For at kunne oprette et medlemskab hos os skal du ved indmeldelse oplyse navn, adresse, e-mailadresse, CPR-nummer, mobilnummer og betalingsoplysninger.
CPR-nummer er påkrævet, da du kan benytte dit sygesikringskort i møllerne. Hvis dine kontaktoplysninger ændrer sig, er det dit ansvar at sikre, at dine oplysninger altid er opdateret og korrekte. Du har adgang til dine medlemsoplysninger i appen DGI Huset Vejle.
Kontant medlemskab, abonnement og klippekort
Indbetalte beløb refunderes ikke, hvis træningen er påbegyndt.
Alle enkeltbilletter og klippekort har en gyldighedsperiode på 2 år. Ved tilmelding til hold og manglende fremmøde er klippet tabt.
Månedsmedlemskaber på 30 dage, 90 dage og 180 dage udløber automatisk.
Ved manglende fremmøde på tilmeldte hold opkræves automatisk et udeblivelsesgebyr i form af 2 dages træk på medlemskabet eller 2 klip på et 10-turs klippekort.
Hold med under 5 deltagere aflyses mindst 2 timer før start. Ved aflysning sendes der en systembesked via sms til alle tilmeldte.
Gyldighedsperiode på klippekort
Klippekort til fitness, svømmehal, hold og badminton/pickleball har en gyldighedsperiode på 2 år. Når gyldighedsperioden udløber, nedskrives værdien af resterende klip til 0 kr.
Medlemskab med månedlig betaling
Ved medlemskab med løbende kortbetaling trækkes beløbet automatisk den 1. i hver måned og løber, indtil du vælger at opsige medlemskabet.
Ved oprettelse af et løbende medlemskab betaler du for perioden fra oprettelsesdatoen og frem til første DIBS-betaling. Kvittering for oprettelsen sendes til den e-mailadresse, der er registreret på din medlemsprofil.
Opsigelse af medlemskab med løbende træk skal ske i appen under Profil, hvor du vælger det medlemskab, der skal opsiges. Det kan også gøres ved at logge ind her og gå til fanen Medlemskabsoplysninger.
Varslet for opsigelse er løbende måned plus 1 måned. Ved opsigelse af medlemskab modtager du en kvittering via e-mail.
Konto- og kortoplysninger
Ved oprettelse af medlemskab med løbende træk registreres dine kortoplysninger på din profil. Det er vigtigt, at oplysningerne altid er korrekte, da vi ved manglende eller ugyldige oplysninger kan være nødsaget til at annullere medlemskabet.
Ønsker du at ændre eller slette dine kortoplysninger, kan dette gøres via eget login på hjemmesiden under fanen Medlemsoplysninger. Har du brug for hjælp, kan administrationen kontaktes på info@dgihusetvejle.dk eller telefon 7644 6000.
Ændringer ved ferie, helligdage, events og stævner
Vi gør opmærksom på, at der i ferieperioder, på helligdage samt ved events og stævner kan forekomme ændrede åbningstider og justeringer i holdplanen.
På lukkedage refunderer eller forlænger vi ikke abonnementer eller klippekort, når der er givet offentlig information med mindst 2 ugers varsel. Lukkedage vil typisk forekomme ved jul og nytår og være af begrænset karakter.
Bero
Ved ferie, længerevarende sygdom eller lignende kan du sætte dit medlemskab i bero. Prisen for bero er 100 kr.
Dit medlemskab kan maksimalt sættes i bero i 6 måneder ad gangen. Klippekort kan ikke sættes i bero.
Det er ikke muligt at sætte et medlemskab med løbende træk i bero i en opsigelsesperiode. Hvis medlemskabet er sat i bero, og du vælger at opsige det, ophæves bero-perioden automatisk.
Kvittering for bero-perioden sendes til den e-mailadresse, der er registreret på din profil.
Dine kontaktinformationer
For at vi kan komme i kontakt med dig, er det vigtigt, at vi har korrekte oplysninger registreret i vores system. Hvis dine kontaktoplysninger eller kortoplysninger ændrer sig, skal du derfor opdatere dem under dine medlemsoplysninger.
Betaler du for sent?
Hvis du ikke betaler for dit medlemskab og/eller andre ydelser til den aftalte tid, sender vi et rykkerbrev og opkræver et gebyr.
Hvis betaling fortsat udebliver, ophæves dit medlemskab uden varsel, og dit medlemskort spærres, indtil det fulde tilgodehavende er betalt.
Ved køb af forløb
Er du tilmeldt et forløb, kan du framelde dig eller ændre opstartsdato indtil 14 dage før opstart.
Ønsker du pengene tilbagebetalt, udbetales det indbetalte beløb fratrukket et administrationsgebyr på 150 kr.
Hvis du melder fra mindre end 14 dage før opstart, refunderer vi ikke det indbetalte beløb for forløbet og ændrer heller ikke opstartsdatoen. Dette gælder også ved sygdom og anden forhindring i deltagelse.
Ved køb af events
Som udgangspunkt refunderer vi ikke det indbetalte beløb ved udeblivelse eller forhindring i deltagelse til et tilmeldt event. Vi flytter heller ikke til en anden eventdato.
Hvis der fremgår anden information ved køb af eventen, er det denne information, der er gældende.